Værd at vide om en Karate Gi

karate gi

Hvis du vil starte med at træne til karate, har du brug for en karatedragt – på janaksp også kaldet en Do-gi eller bare Gi, uanset om du skal kæmpe, konkurrere eller bare træne for motionens skyld. En karate gi inkluderer både bukser og jakke, som er det mest genkendelige stykke karateudstyr og sandsynligvis det første udstyr, du køber. Du bør dog ikke bare købe den første, du finder, eftersom du skal bruge den til hver eneste karatetræning. Lav derfor noget research inden, så du finder den karate gi, som passer til lige netop dig.

Hvad du har på af udstyr, har en direkte indflydelse på din præstation. De fleste karategier er lette og sidder løst for at maksimere din bevægelsesfrihed. Når du sparker, støder og slår, vil du ikke være hæmmet af tætsiddende tøj eller for tungt materiale, der generer. Den glatte bomuld i en karateuniform giver et åndbart stof, så du ikke bliver for varm under en intens træning. Forstærkede syninger forhindrer også, at gien ikke rives, der kan være forårsaget af hyppig brug og øvelser, hvor I holder fast i hinanden.

Når du kommer lidt videre på din karate rejse, er det ofte på tide at købe en lidt bedre karate gi, da det kan give dig langt flere muligheder. Begynder-gien vil oftest være en alsidig gi, der passer til langt de fleste. Der er en gi af medium tykt stof, oftest bomuld, hvor både ærmer og bukseben er lange. Sådan en gi kan du sagtens vælge at træne videre med, men tit vil du vælge en lidt tykkere af slagsen. Den kan holde til, at der bliver taget lidt mere fat i.

hvidt bælte

Mange skifter på et tidspunkt til Kata karate gi, der egentlig er lavet til kata-konkurrencer. Kata gien er kendetegnet ved, at den har lidt kortere ærmer og bukseben, som ca. dækker en håndbredde over håndled og ankler. Derudover er jakken noget længere, men det kan variere lidt. En kata gi er altid lavet i forholdsvist kraftigt bomuldslærred, hvilket giver ens bevægelser meget mere lyd og samtidig ser katagien rigtig godt ud.

Endelig kan du vælge en kumiti karate gi, eller en kamp gi. Den har samme facon som en alsidig gi, men er lavet af 100 % polyester og vejer næsten ingenting. Denne gi er lavet til karateudøvere, der deltager i konkurrencer, hvor de kæmper med handsker og andet beskyttelsesudstyr. Det er en rigtig lækker type gi at have på, men hvis du bare træner på et almindeligt hold, falder den måske lidt udenfor. Som at komme til glatføre kursus i en formel 1 bil.

Til karate gien skal ud også bruge et bælte, og til de fleste begynder gier følger der et hvidt bælte med. Til de lidt bedre gier skal du købe et bælte separat, da det afhænger af dit niveau.

Karate-udøvere bruger farvede bælter for at indikere deres erfaringsniveau i disciplinen. Nogle mennesker spørger ofte om, hvad bælterækkefølgen er, som typisk er; hvid, gul, orange, grøn, lilla, brun og derefter sort. Nogle stilarter bruger dog også rød eller blå.

orange bælte

Derudover vil mange klubber bruge snipper til at udpege fremskridt inden for de forskellige rækker. Fx er grøn med stribe højere end grøn, men stadig under lilla. Andre bruger stribede bælter, hvor f.eks. et orange med en hvid stribe er under orange, men over gul. Der er mange muligheder.

Du behøver dog ikke at bekymre dig om at købe alle disse bælter lige nu, da alt hvad du har brug for, er et hvidt bælte til at komme i gang. Nogle karateuniformer (særligt dem beregnet til begyndere), leveres med et bælte inkluderet, så der ikke er behøv for at købe et separat. Selvfølgelig skal du have et nyt bælte, hver gang du går til graduering, men det er en udgift, du vil være begejstret for at pådrage dig.

Med en karate gi og et nyt hvidt bælte er du klar til at påbegynde din karatetræning.

Nyhedspatruljen Forfatter