Derfor har du brug for et smartwatch

Noget af det mest fantastiske ved at leve i vores moderne tid, er at vi får lov til at prøve alverdens nye teknologi. I dag skal alting være smart – på den måde at det skal løse så mange opgaver for dig i din hverdag, som det kan. Nogle produkter kan det hele, andre løser bare en specifik opgave, som ingen andre kan. Hver dag lander der et nyt produkt på markedet, som potentielt topper det forrige. Det går stærkt og udviklingen går aldrig i stå. Er du med?

Smartere end din smartphone

Som det ser ud i dag, styres næsten alt vores smarte udstyr fra vores smartphones. Men, hvad nu hvis du ikke vil eller kan have din smartphone med overalt? Hvad bruger du til at styre din smartphone og tage over, når den ikke lige er med eller nem at komme til? Her skal du ikke engang tænke i nye baner. Køb smartwatch til herrer, og du vil bogstavelig talt have det hele lige ved hånden. I dag er smartwatches nemlig på mange måder smartere end smartphones!

Et godt smartwatch kan alt det vigtigste, som din smartphone kan og lidt mere til. Du kan tilgå alle dine apps, din e-mail, din kalender, dine kontakter og dine beskeder. Du får notifikationer med det samme og kan tjekke dem lige så nemt, som du tjekker, hvad klokken er. Og ikke mindst lige så diskret. Med et smartwatch undgår du at mentalt tjekke ud fra samtaler og sociale arrangementer, som du gør, når du kommer til at stå og rode på din smartphone. Et hurtigt, diskret kig på uret er nok.

Alt den nyeste teknologi lige ved hånden

Smartwatches findes i mange forskellige prisklasser. Du kan finde gode ure til priser mellem 500 og 5000 kroner, og ofte også gerne et par tusinde kroner mere. Her betaler du selvfølgelig for design, men i høj grad også for den teknologi, du finder indeni. Smartwatches i dag er propfyldt med den nyeste teknologi og hvert nyt design kan mere end det forrige!

Et almindeligt smartwatch er normalt også et sportsur, der ikke bare fortæller dig hvor langt du løber, men også måler din puls og forbrænding og indeholder GPS og ruteplanlægning. Uret er også stadig din telefon lige ved hånden og du kan både sende beskeder og foretage opkald. Er uret sat op sammen med dit kreditkort kan du også betale med det på helt almindelige dankortautomater.

Brug lidt ekstra tid på research

Når du skal have dit første smartwatch, kan det være en rigtig god idé at sætte god tid af til research. Med mindre du selvfølgelig bare skal have det flotteste, dyreste eller nyeste. Brug tid på at bestemme, hvad dit ur skal bruges til og hvad du gerne vil have, at det kan. Du kan nemlig hurtigt få et ur, der er lidt smartere end du egentlig har brug for. På den anden side er der ingen, der tager skade af at lære nyt og blive lidt smartere end før!

Nyhedspatruljen Forfatter