Derfor bør du anlægge en terrasse

terrasse med træbrædder

Tilbringer du for meget af din tid indendørs? Føler du dig ofte stresset, ensom eller indelukket? Savner du sollys, fuglekvider og sommerfugle? Mangler dine børn et sted at lege, og længes du efter en oase, hvor du kan nyde din morgenkaffe? Så er det måske på tide, at du overvejer at anlægge en ude terrasse.

Drømmen om det simple liv

Børnene er optaget af deres iPads, arbejdet laves foran skærmen, og mange af os føler, at vi mangler tid til de vigtige ting i livet. Vi stræber efter og drømmer om det simple liv, hvor der er mere overskud, energi og tid til hinanden. En dagligdag, hvor der er tid til at stoppe op, tænke sig om og vende blikket indad.

For mange indebærer denne form for indre ro også et tættere forhold til naturen, som desværre bliver prioriteret mindre i disse tider. Naturen er hovedtema i Højskolesangbogen, og syngende lærker er indbegrebet af dansk sommer. En daglig dosis natur kan være med til at sænke højt tempo og stress i dagligdagen.

Mange af os mangler desuden et harmonisk samlingspunkt for hele familien, og en dejlig terrasse er et rigtig godt udgangspunkt i denne søgen. Med en terrasse er man et skridt tættere på naturen.

Køb terrassebrædder på tilbud hos Knud Larsen, hvis en træterrasse lyder, som lige noget for dig.

helt egen terrasse

En terrasse, der er helt din egen

Der er mange praktiske ting, som man skal holde øje med, når man anlægger terrasse, og for nogle vil drømmen slet ikke være helt så nem at implementere i dagligdagen. Man skal holde øje med for eksempel jordbund, plads, sollys, materialer, personlig stil og budget. Det kan på den måde være lidt uoverskueligt at skulle anlægge en terrasse. Det er dog dejligt at kunne skabe noget, som afspejler ens smag, og som man er tilfreds med hver dag.

Det kan derfor også være en utrolig bekræftende og sjov proces at bygge en terrasse. Før alt det praktiske begynder, kan man på den måde med god samvittighed give sig selv lidt tid til at drømme om den perfekte terrasse. I denne fase er ingen idé for vild eller mærkelig, men der findes et par funktioner, man nemt kan benytte sig af, i søgen efter sin egen stil.

Ens personlige smag kan for eksempel især frembringes gennem valget af terrassebrædder. Der findes uendeligt mange forskellige slags brædder, med hver sine særegne præg af overfladebehandling, udseende, egenskaber, materialer og pleje, som kan afspejle dig og din familie.

Herefter skal man først og fremmest gøre sig tanker om, hvad man kunne tænke sig for en terrasse. Hvor skal den være placeret? Hvilke funktioner skal den have? Hvad har jeg brug for?

Det er vigtigt at være enig med sin partner eller familie om, hvad man ønsker, og derefter at finde den nødvendige vejledning hos en ekspert. Så tag dig god tid i arbejdsprocessen, og husk på, at arbejdet vil være det hele værd i sidste ende, når man sidder og læser en god bog i aftensolen.

Nyhedspatruljen Forfatter